Afvis flåterne, før de bider Afvis flåterne, før de bider

Afvis flåterne, før de bider

De fleste af os elsker, når solen (endelig) titter frem, temperaturen stiger, og sommeren venter lige rundt om hjørnet. Men i takt med at det bliver varmere, begynder flåterne også at indtage den danske natur, ligesom de kommer tættere og tættere på vores boligområder. Men hvad er en flåt egentlig for en størrelse, og hvor farlige er de for din hund?

Flåter er en af de mest almindelige parasitter på hunde. De kan være helt uskadelige, men nogle af flåterne kan være farlige og smitte mennesker og kæledyr med sygdomme. Den mest omtalte sygdom er borrelia-bakterien, som bliver overført via flåtens bid.

Hvis du fjerner flåten indenfor 24 timer, er risikoen for borrelia heldigvis lille. Dog kan flåterne også have mange andre smitsomme infektioner, som din hund kan blive smittet af. Det er derfor ekstra vigtigt, at du tjekker dens pels (og dig selv) grundigt for flåter, efter I har været ude i naturen - særligt i fugtige udeområder og hvor der er højt græs.

Det skal du være opmærksom på

Flåtbid er ikke bare generende for din hund, men det er heller ikke rart at få dem slæbt med hjem i sofaen. Det er vigtigt, at sikre din hund bedst muligt mod bid fra flåter, så man forebygger, beskytter og forhindrer bid. Samtidigt er det en fordel, hvis produktet er nemt at påføre, så det fordeler sig jævnt.

Gå i gang nu, og undgå bid

Den bedste måde at nedsætte risikoen for flåtbid er ved at give dit kæledyr en forebyggende behandling – og jo før, jo bedre. Flåterne er nemlig mest aktive om foråret, lige så snart temperaturen overstiger de fem plusgrader og i sommerperioden. Med en høj luftfugtighed og de milde temperaturer kan flåterne være aktive helt frem til oktober. Så vælg en behandling, der afviser flåten, så den falder af og dør, inden den når at bide, og husk at beskytte din hund hver måned i flåtens højsæson.

Flere artikler til dig