Er flåt og tæge det samme? Er flåt og tæge det samme?

Er flåt og tæge det samme?

De to arter bliver hyppigt forvekslet, blandt andet fordi det kan være svært at se forskel på dem.

Hvordan ser man forskel på en flåt og en tæge?

De to arter bliver hyppigt forvekslet, blandt andet fordi det kan være svært at se forskel på dem. Alligevel er de meget forskellige, og den letteste måde at kende forskel på dem er ved at tælle benene. Flåten har otte ben og ligner mest en lille edderkop, hvor tægen har seks ben og ligner en lille bille.

Flåt

Flåter er spindlere og i familie med edderkopper. Skovflåten er den mest kendte flåtart i Danmark, fordi det er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker. Flåter kan være inficerede med bakterier, der kan transmittere alvorlige sygdomme videre til mennesker og dyr ved flåtbid. Den mest udbredte sygdom er borrelia-bakterien.

Tæge

Der findes omkring 500 tægearter i Danmark, som primært lever af saft fra planter. Vær opmærksom på, at der i udlandet findes blodsugende tægearter, der ligesom skovflåten kan overføre sygdomme til både dyr og mennesker ved angreb.

Hvad skal jeg gøre, hvis min hund bliver angrebet af en flåt?

Finder du et lille dyr dybt begravet i din hunds pels, kan du være helt sikker på, at det er en flåt. I så fald er det vigtigt at fjerne den så hurtigt som muligt. Jo længere tid den får lov til at føde på din hund, desto større er risikoen for flåtoverførtesygdomme såsom borrelia. Det er en god ide at forebygge flåtbid med et flåtmiddel, som virker før flåterne bider din hund – så får de slet ikke lov til at bide sig fast.