Fællestræk mellem hunde og mennesker Fællestræk mellem hunde og mennesker

Fællestræk mellem hunde og mennesker

Hunde har hjulpet os på mange måder, og gør det stadig den dag i dag. Samarbejdet går omkring 15.000 år tilbage, hvor hunde var med til at jage og bevogte. Den vigtigste titel vores hunde besidder, er dog titlen som livslang kompagnon, og uanset race er deres oprindelse sporet tilbage til denne titel.

Vi har udviklet os sammen i tusindevis af år, og af den grund kan det ikke komme bag på nogen, at hunde og mennesker deler mange unikke kvaliteter.

Vi har lavet en liste over nogle af de menneskelige egenskaber vores hundefæller besidder.

Sofaen og sengen er de to bedste steder

Det er ikke altid, at hunden er velkommen i møblerne, men når det kommer til stykket, kan det være svært at sætte en grænse – det er jo så hyggeligt. Faktisk nyder langt de fleste af os at dele vores sofaer og senge med hunde. De firbenede væsner er opportunister – ligesom os – og vil altså hurtigt tage så meget plads i sofaen, vi giver dem lov til.

Kærlighed til mad

Mad har stor betydning for både mennesker og hunde. Vi er begge sociale væsner og vores sociale interaktioner sker omkring et måltid. Selvom menukortene højst sandsynligt ser forskellige ud, kan vi sagtens dele kærligheden til et lækkert måltid eller en snack.

Personlige præferencer

Hunde har personlige præferencer ligesom os. Som hundeejer er vi ikke i tvivl om hvilke fødevarer, legetøj og måske endda mennesker vores firbenede ven foretrækker. Hunde er forskellige i deres præferencer - nogen kan endda være meget kræsne.

Store personligheder

Hunde har forskellige personligheder, som er påvirket af opdragelse og genetik. Nogle personlighedstræk kan være racebestemt, men selv indenfor racer kan man finde variationer. Overordnet vil en hunds personlighed afspejle det formål, den dækker. Eksempelvis har slædehunde en tendens til at være aktive og uafhængige, jagt hunde er sociale og energiske, hvor selskabshunde er tilbøjelige til at være særligt loyale og menneskekærlige.

Gengælder følelser

Hunde er dybt følelsesmæssige skabninger, som binder meget stærke bånd til både artsfæller og mennesker. Det viser sig, at hunde føler jalousi og håb, og de faktisk kan aflæse følelsesmæssige ansigtsudtryk på os mennesker. De er instinktive og intuitive dyr med komplekse følelser såsom: frygt, vrede, glæde og kærlighed – følelser som vi hundeejere er så heldige at være vidne til hver eneste dag.