Flåter kan bære på borrelia-art, uden synlige symptomer Flåter kan bære på borrelia-art, uden synlige symptomer

Flåter kan bære på borrelia-art, uden synlige symptomer

Symptomerne på borrelia er ikke altid tydelige. En specifik art af borrelia giver ikke det karakteristiske røde udslag på huden. Symptomerne kan dermed få lægerne til at tro, at sygdomsårsagen er en hel anden.

Sommeren er snart over os, og temperaturen når over 5 °C døgnet rundt. Det betyder, at de små blodtørstige flåter gemmer sig i græsset og er klar til at bide sig fast i både dig og dit kæledyr. Mange flåter bærer på sygdomsfremkaldende vira og bakterier; såsom borrelia. Disse kan overføres til dig og dit kæledyr. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med flåter og flåtbid.

Cirka hver femte flåt i Danmark bærer på borrelia*, og mange kender til de typiske symptomer på borrelia-infektion hos mennesker. Infektionen viser sig oftest gennem et voksende, rødt udslæt omkring det område, hvor flåten har bidt sig fast. Udslættet bliver større med tiden og kan blegne i midten. Dette kaldes Erythema Migrans. Andre symptomer på infektion kan være hovedpine, let feber, træthed samt led-og muskelsmerter.

Ikke alle borrelia-infektioner giver symptomer

Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomer på borrelia ikke altid er tydelige. Borrelia-arten Borrelia miyamotoi giver eksempelvis symptomer som periodisk feber, hvilket kan lede lægerne til at mistænke andre sygdomme. Dette kan være problematisk da Borrelia miyamotoi, præcis som øvrige borrelia-bakterier, kan udvikle sig til neuroborreliose, som det hedder, når infektionen påvirker nervesystemet med alvorlige symptomer.

Sådan beskytter du dig

4 gode råd

  • Beskyt din hund med et godkendt lægemiddel, der har afvisende effekt. Det mindsker risikoen for at din hund slæber sygdomsbefængte flåter med hjem til familien. Bayvantic er et eksempel på et middel med denne effekt. Husk at det ikke må bruges på katte.
  • Dæk kroppen med langærmede bluser, lange bukser og gerne støvler, hvis du opholder dig i grønne områder.
  • Kig efter flåter på dig selv, dine børn og dit kæledyr. Flåter gemmer sig de varmeste og mest utilgængelige steder på kroppen, såsom lyske, armhule, knæhase, bag/i øret og i hovedbunden. Husk at de mindste stadier af flåter er små som knappenålshoveder.
  • Fjern flåter hurtigt, indenfor 24 timer. Gør du det, minimerer du nemlig risikoen for borrelia betydeligt.

Læs mere om Bayvantics afvisende effekt her!

______________________

*www.skovflaat.dk

Kilde: www.1177.se

Flere artikler til dig