Hundes vidunderlige verden Hundes vidunderlige verden

Hundes vidunderlige verden

Det kommer givetvis ikke bag på nogen, at hunde ikke ser ligeså godt som mennesker. Alligevel er der mange misforståelser, når det kommer til, hvordan de ser verden. Den generelle opfattelse hos folk er, at hunde ser verden i sort-hvid, men deres syn er faktisk bedre, end vi går og tror.

I grunden er deres syn faktisk meget lig menneskers. Hunde har dog en rødgrøn farveblindhed og er langt mere følsomme overfor både lysstyrke og variationer i gråtoner. Meget tyder på at vores hunde ser rødlige nuancer som lig mørke nuancer og grønt ser de som gråligt/hvidt. Et godt råd vil derfor være at vælge noget gult eller blåt legetøj fremfor rødt eller grønligt, hvis I skal lege på en grøn græsplæne.
Hunde har svært ved at se ting tæt på hvorfor man kan sige de er langsynede. Til gengæld er de bedre til at se ting i bevægelse fremfor stillestående ting. Dette kan være en af grundende til, at de er så fremragende jægere – da de har nemmere ved at se byttet på afstand og i bevægelse, fremfor hvis det står stille.

I modsætningen til vores øjne, som ser netop dét, der sker i øjeblikket, kan hundes næser fornemme fortidige og fremtidige hændelser på et givent sted.

”Hvem og hvad har været her, før jeg begyndte at grave? Gemmer der sig et kødben nedenunder denne græsplæne?”


Hunde sniffer i jorden og omdanner deres indtryk for at finde ud af, hvad der har været der før dem. Deres lugtesans vil altså guide dem i, hvad de skal udforske, og hvor de skal grave. Derudover lægger de en form for ”visitkort”, da de vil kunne genkende stedet, hvis de på et tidspunkt skulle komme tilbage igen. Man kan altså sagtens sige at hundes næser fodrer deres database af indtryk. Dette gør, at de har en anden følelse og opfattelse af nuet, end vi mennesker har.

Hvis du bliver trist over, at din hunds syn ikke er så veludviklet som vores, så husk at den har en utrolig lugtesans, som er langt mere udviklet end vores, og som gør, at de ”ser” verden i forskellige dufte fremfor visuelle indtryk.