Hvad gemmer sig i jorden? Hvad gemmer sig i jorden?

Hvad gemmer sig i jorden?

Ormeæg fra bl.a. spolorm kan gemme sig i jorden i flere år og udgør derfor en smitterisiko for din hund.

Hvordan får din hund orm?

Hvis din hund jager eller spiser eksempelvis en fugl, gnaver eller andre byttedyr, kan den smittes med en ormeinfektion, eftersom disse byttedyr ofte bærer på smitsomme ormelarver. Afføring fra et dyr, der er inficeret med orm, kan også findes i jorden og indeholder små ormeæg fra bl.a. spolorm. Visse typer af rundormeæg overlever flere år i jorden. Hvis en hund får indtaget en smule af denne jord, kan den altså smittes med orm.

Hvordan ved man om hunden har orm?

Som regel viser hunden ingen tydelige symptomer. De større arter af bændelorm ligner små bevægelige ”riskorn” i afføringen eller i pelsen under halen. Andre bændelorm - for eksempel rævens dværgbændelorm, er så små at de ikke er til at se med det blotte øje. 

Infektioner med rundorm giver ingen symptomer hos voksne hunde, på nær i meget sjældne tilfælde. Til gengæld kan sådan en smitte være dødelig for hvalpe og kan også hæmme deres tilvækst. Derfor bør man altid give sin hvalp en ormekur. Det anbefales at hvalpe får en ormekur 1-2 gange efter de er flyttet fra opdrætteren – også selvom den allerede er blevet behandlet dér.

En fremskreden ormeinfektion kan vise sig ved disse symptomer:

  • Mindsket appetit
  • Opkast
  • Opsvulmet mave
  • Tør og livløs pels
  • Øget ”køren på numsen”
  • Overdreven slikken af bagenden
  • Diarré