Hvordan virker flåt- og loppemidler egentlig? Hvordan virker flåt- og loppemidler egentlig?

Hvordan virker flåt- og loppemidler egentlig?

Hunden er en del af familien, og vi vil gerne passe bedst muligt på den. Derfor er det også vigtigt at vide, hvad det er, vi bruger, når vi beskytter vores firbenede familiemedlem mod lopper, flåter og andre parasitter, der bider, klør og generer.

Hvordan virker loppe- og flåtmidler?

De aktive stoffer i loppe og flåtmidler påvirker insekter i en helt anden grad, end de påvirker pattedyr. Det gør de, fordi der er en stor forskel på, hvordan lopper/flåter og pattedyr er skruet sammen. Loppe-flåtmidler er designet til at virke specifikt mod lopper og flåter og har ikke samme effekt på for eksempel mennesker og hunde.

Loppe- og flåtmidler er designet til at påvirke loppers og flåters nervesystem, som ser helt anderledes ud end pattedyrs. Der skal desuden en meget lille mængde af det aktive stof til for at slå en loppe eller flåt ihjel. Dels fordi parasitterne er så små, og dels på grund af deres bygning. Loppernes og flåternes nervesystem er langt mere følsomt overfor de aktive indholdsstoffer, end pattedyrs er.

Selv hvis vi forestiller os, at lopperne for eksempel vejede 50 kg, så ville man stadig skulle bruge 1.000 gange mere permethrin for at opnå følsomhed hos pattedyr1.

Imidacloprid er en blokade i insekternes nervesystem

Imidacloprid er det aktive stof i loppemidlet Advantage, og det ene af de aktive stoffer i kombinationsmidlet Bayvantic. Imidacloprid virker ved at sætte sig som en blokade i loppernes nervesystem, hvilket resulterer i, at loppen lammes og kort efter dør.

Imidacloprid sætter sig på nogle såkaldte receptorer i loppens centralnervesystem. En receptor er lidt ligesom en lås, hvor en særlig nøgle passer til. På samme måde passer bestemte molekyler til bestemte receptorer. Receptoren kan forstås som en slags modtager, der reagerer på både naturligt forekommende stoffer i kroppen og stoffer, der kommer udefra, som for eksempel et lægemiddel.

Når imidacloprid virker stærkere på lopper, er det fordi lopper har særligt mange af de receptorer, imidacloprid sætter sig på. Derudover er imidacloprid oven i købet særligt tilbøjelig til at søge hen mod netop disse receptorer. Det betyder, at der skal en meget lille koncentration af lægemidlet til for at udløse en meget kraftig effekt hos lopper.

Permethrin

Bayvantic er et kombinationsmiddel, der både indeholder imidacloprid og permethrin. Permethrin giver Bayvantic sin Bayvantics særlige “hot foot-effekt”, der betyder, at flåter mister fodfæstet, falder af og dør. Det skyldes, at flåter er særligt følsomme overfor permethrin, der sætter parasittens system på overarbejde, så den kramper og falder af hunden, inden den når at bide. Herefter dør parasitten. Den særligt afvisende effekt hedder repellens. Du kender det sikkert fra myggemidler, som virker på samme måde. Det er for sent at behandle, når først hunden er blevet bidt. Dermed nedsætter man også risikoen for flåtbårne sygdomme som f.eks. Borreliose.

Midlerne lægger sig i hudens fedtlag

Man har efterhånden kendt de aktive stoffer i Bayvantic og Advantage i mange år. Imidacloprid er for eksempel blevet brugt i mere end 1 milliard behandlinger. Med så gennemtestede produkter ved vi, at midlerne kun optages lokalt i hudens fedtlag og ikke virker systemisk. Evnen til at optage de aktive stoffer er meget lav hos hunde og katte og endnu lavere hos mennesker, da vi ikke er disponerede for at optage stoffet i kroppen. Og selv hvis vi kom til at indtage stoffet gennem munden, er vi praktisk taget ikke følsomme overfor det.

Katte derimod er anderledes bygget og tåler ikke permethrin, da de i modsætning til hunde og mennesker ikke evner at omsætte det.

Når Bayvantic er tørret ind, er det optaget i hundens fedtlag. Midlet virker, hvor det skal og påvirker ikke længere hundens omgivelser. Herefter er det sikkert at lade katten og hunden gå sammen igen, at kæle med hunden, og at lade den bade i søer og på stranden.


1Macdonald and Miller 1986 – benefit-risk ratio

Flere artikler til dig