Sådan kan din hund blive smittet med orm, når den jager Sådan kan din hund blive smittet med orm, når den jager

Sådan kan din hund blive smittet med orm, når den jager

En jagende hund kan risikere at blive ramt af en ormeinfektion. Læs mere her og bliv klogere på, hvordan du kan holde din hund frisk og fri for orm.

Hvordan får hunden orm?

Hvis din hund jager og får indtaget gnavere, fugle eller andre byttedyr, er den i risiko for at få orm, da disse byttedyr ofte bærer på smitsomme larver.

Hvordan ved man, om hunden har orm?

Som regel viser hunden ingen tydelige symptomer. De større arter af bændelorm ligner små bevægelige ”riskorn” i afføringen eller i pelsen under halen. Andre bændelorm - for eksempel rævens dværgbændelorm, er så små at de ikke er til at se med det blotte øje. Tal med din dyrlæge ved mistanke om orm.

Rævens dværgbændelorm

Rævens dværgbændelorm forekommer lokalt i Danmark, og man kan med fordel give ormebehandling, når man har sin hund med til områder med smitte. Rævens dværgbændelorm kan smitte til mennesker. Tal med din dyrlæge om mulighederne for at beskytte og behandle mod orm.