Sæt gang i loppebekæmpelsen Sæt gang i loppebekæmpelsen

Sæt gang i loppebekæmpelsen

Inden lopperne slår lejr i dit hjem

Hvis du endnu ikke har oplevet et loppeangreb på dit kæledyr og i hjemmet så pris dig glad. Det kan nemlig være en stor udfordring at slippe af med de genstridige lopper, når først de hygger sig i pels og bløde tekstiler som for eksempel familiens sofa.

Lopper er faktisk et helårsfænomen, selvom mange fejlagtigt tror, at lopperne kun er et problem i sommerhalvåret. I vinteren trives lopperne rigtig godt i varme, velisolerede huse, hvor lopperne forpupper sig i huller og sprækker i gulvet og rundt omkring på dit kæledyrs favoritsteder.

Lopperne formerer sig lynhurtigt

Én enkelt loppe er normalt ikke et problem, men desværre formerer lopperne sig voldsomt hurtigt. Det gør, at problemet kan vokse sig meget stort på ganske kort tid. Én enkelt hunloppe kan lægge helt op mod 50 æg om dagen. Det bliver til 1000 lopper på blot 2 uger.

Størstedelen af problemet består ikke kun af lopperne på selve dyret men også i form af æg, pupper og larver rundt om i omgivelserne. De irriterende bæster kan ligge i dvale rundt om i hjemmet i lang tid, og under de rette betingelser kommer nye lopper frem fra deres hi. Derfor kan problemet pludselig blusse op igen.

Slip af med hjemmets loppebestand

Loppebekæmpelsen bør bestå af en forebyggende behandling mod lopper, der både dræber de voksne lopper på kæledyret og loppelarverne rundt omkring i omgivelserne. Derudover er det vigtigt at behandle alle husstandens kæledyr samtidig samt rengøre hele hjemmet grundigt. På den måde tager du hånd om problemet hele vejen rundt, og dét er kriteriet for en succesfuld loppebekæmpelse.

Gode råd i kampen mod lopperne

  • Husk at behandle alle hustanden kæledyr på samme tid, så ikke de kan smitte hinanden. Ubehandlede dyr kan bringe nye lopper indenfor, og så forsætter problemet.
  • Rengør grundigt. Støvsug tæpper og alle de områder, hvor kæledyret normalt opholder sig.
  • Vask alle de ting, som kæledyret normalt er i kontakt med ved minimum 60 °C. Du kan eventuelt også fryse tingene ned i et par døgn.
  • Husk regelmæssige genbehandlinger samt den vedholdende og forebyggende indsats. Det tager tid at slippe af med problemet – faktisk minimum 3 måneder.
  • Tjek kæledyret jævnligt med en tættekam.

Flere artikler til dig