Ved du hvordan man behandler et loppeangreb? Ved du hvordan man behandler et loppeangreb?

Ved du hvordan

man behandler et loppeangreb?

Læs med her og bliv klogere på hvad der forårsager loppeproblemer, og hvordan du for alvor kan komme lopperne til livs. De bider, de er generende, og de kan hurtigt blive et stort problem, hvis ikke man griber ind i tide. Lopper er et hyppigt problem for mange kæledyrsejere. Det ene øjeblik er hjemmet loppefrit, og det næste vrimler det med de små, irriterende parasitter – både på dit kæledyr og rundt omkring i hjemmet.

Hvad er loppen for en størrelse?

Loppen er den hyppigst forekommende parasit hos hunde og katte i Danmark, og den angriber vores kæledyr hele året rundt.
Der findes ca. 3.000 forskellige loppearter, der alle som udgangspunkt har deres foretrukne vært. Men uanset om du har hund eller kat, er der størst chance for, at den får kattelopper. Katteloppens succes skyldes dens gode evne til at tilpasse sig begge dyrearter.

Lopperne lever af at suge blod. Når de bider stikker de deres ”sugesnabel” ned i huden og udskiller et histaminlignende spytstof. Dette loppespyt nedbryder vævet omkring loppebidet og forhindrer blodet i at størkne. Det er også dette spyt, der forårsager den generende kløe. Man kan sammenligne det med et myggestik.

Hvad er loppen for en størrelse?

Når lopperne er fyldt godt op med blod, parrer de sig, og efter få dage lægger hunloppen sine æg. Læs mere om loppens livscyklus her!

Det er en generel misforståelse, at loppesæsonen er isoleret til en bestemt årstid. I dag, hvor vores kæledyr opholder sig meget indenfor, kan loppen fuldføre sin livscyklus hele året - indendørs er det derfor loppesæson året rundt. Men de milde vintre kan også betyde bedre overlevelse udenfor.

Der er intet, der tyder på, at lopper er blevet resistente mod loppemidler. Når visse hunde- og katteejere alligevel tilskynder dette, er det fordi forekomsten af lopper ind i mellem kan virke så overvældende, at det vil være nærliggende at antage, at loppemidlet ikke virker.

Stigningen i forekomsten af lopper skyldes ikke mangelfuld effekt af de godkendte lægemidler, men derimod at der typisk har været mindre behandling og opmærksomhed omkring loppeproblemer over længere tid. Massive loppeinfektioner kan derved opstå, og bliver ofte fejltolket, som en mangelfuld effekt af det købte loppemiddel.

For at forstå hvorfor lopperne kan give så store problemer, må man kigge lidt nærmere på loppens livscyklus.

Hvordan får dit kæledyr lopper?

Hunde og katte kan smittes med lopper, hvis de færdes et sted, hvor der tidligere har været en hund eller kat med lopper. Når en hund eller kat får lopper, er det som oftest tale om smitte fra omgivelserne, fremfor smitte som følge af kropskontakt mellem dyrene.

Når din hund eller kat får lopper, er det faktisk kun 5% af loppeangrebet, der findes på kæledyret som voksne lopper. De resterende 95% består af æg, larver og pupper i dyrets omgivelser. Dette er faktisk også forklaringen på, hvorfor det kan være svært at komme af med lopperne, når man først har fået dem med hjem.

Loppens livscyklus kan inddeles i 4 stadier:

Loppens livscyklus kan inddeles i 4 stadier

Den voksne loppe: Den voksne loppe lever af at suge blod på hunden eller katten. Selvom katteloppen altid vil foretrække hunden eller katten som vært, kan den i mangel af bedre godt springe på mennesker. Dog kan den ikke leve og formere sig på vores blod. Loppen vil mens den lever skulle indtage hyppige blodmåltider. Efter at have indtaget sit første blodmåltid vil den parre sig, og indenfor 24-36 timer vil hunloppen være klar til at lægge æg.

Loppeæg: Hunloppen lægger mellem 11-46 æg om dagen i kæledyrets pels. Da æggene er glatte vil de falde af og lægge sig i omgivelserne. Hastigheden, samt hvor mange æg der klækker, afhænger af temperatur samt fugtighed.

Loppelarver: Når æggene klækker frigives loppelarverne. Selvom katteloppens larver har et minimalt behov for føde, som består af loppeekskrementer, vil de kontinuerligt bevæge sig rundt. Da de er meget følsomme overfor udtørring, vil de søge væk fra lyset og ned i revner og sprækker. Loppelarven gennemgår 3 larvestadier, hvor det sidste omdanner dem til en puppe. Larvestadiet varer ca. 5-11 dage afhængigt af klima samt fødeindtag.

Loppepupper: Puppestadiet varer i ca. 8-13 dage, og er det bedst beskyttede og mest hårdføre loppestadie. Ved ugunstige betingelser kan pupperne overleve og ligge latent i miljøet i en længere periode, måske helt op til 6 måneder, før den voksne loppe kommer ud som følge af stimuli som vibrationer og varme fra en potentiel vært. Så snart den voksne loppe er kommet ud, vil den søge en vært og sit første blodmåltid, og dermed er loppens cyklus sluttet.

Hvad er symptomerne på et loppeangreb?

Når loppen har fundet en vært, vil den som regel nå at bide nogle gange, inden den støder på et blodkar og kan få sit blodmåltid. Den direkte kontakt med huden samt disse bid medfører hudirritation og kløe, som er den primære reaktion på loppebid. Hunden vil ofte kradse, slikke og gnave i huden for at lindre kløen. Dette kan resultere i hårtab samt hudbetændelse i de hårdest ramte områder - typisk på bagparten og bug.

Katte kan sagtens have lopper uden at udvise tydelige symptomer som hunden. Dette skyldes, at katte er gode til at soignerer sig og på den måde får fjernet en del af lopperne.

Det er ikke altid nemt at påvise lopperne i pelsen, da de hurtigt bevæger sig væk ved kæmning. Lykkedes det ikke at ”fange” en loppe, er et sikkert tegn fund af loppeekskrementer i pelsen. Loppeekskrementer ligner lidt kaffegrums og vil farve et fugtigt stykke papir rødt.

Selve loppebiddet ses som en rød plet med en ring af varierende bredde og tykkelse. De vil være nemmest at se på eksempelvis bugen.

Loppeallergi og bændelorm

Både hunde og katte kan udvikle en allergisk reaktion mod loppespyttet – også kaldet loppeallergi. Såfremt hunden eller katten udvikler allergi, vil den som oftest reagere kraftigt på bare et enkelt bid. Graden af reaktion afhænger af, hvor følsomt dyret er, loppetrykket, om det er en akut eller kronisk reaktion, samt hvorvidt der tilkommer yderligere infektion.

Som ved loppebid vil dyret ofte klø, bide og kradse sig, i mange tilfælde ret voldsomt, hvilket kan føre til beskadigelse af huden. Reaktionen er typisk lokaliseret til områderne omkring lænden og halen.

Lopperne kan også overføre bændelorm, da de fungerer som en såkaldt mellemvært for bændelormen. Loppelarverne kan spise bændelormens æg, som derefter udvikler sig inde i den voksne loppe. Derfor kan hunde og katte, der er angrebet af lopper, også blive smittet med bændelorm, når de slikker og bider sig og dermed får indtaget en inficeret loppe. Bændelormeled i afføringen er det hyppigste symptom på bændelorm.

Bliv fri for lopperne

Det kan altid diskuteres, om man skal behandle forebyggende eller først, når man opdager et problem. Men når man taler om lopper, vil den bedste behandling ofte være forebyggelse.

Vælger man først at behandle, når man ser lopperne, skal man være indstillet på, at det kan tage flere måneders behandling samt en aktiv indsats at komme loppeproblemet til livs – Husk, at 95% af problemet faktisk findes i omgivelserne.

Hvordan kommer du lopperne til livs?

Har du derfor fået lopper, skal kampen mod lopperne kæmpes fra flere sider: dels på dyret og dels i omgivelserne.

Behandling af din hund og kat: Du kan nemt forebygge og behandle dit kæledyr mod lopper med Advantage. Inden for et døgn efter påføring vil alle lopper på dyret være dræbt, og nye lopper, der hopper på, vil dø. Desuden har Advantage også vist effekt på loppelarver i omgivelserne af det behandlede dyr. Larvestadier i dyrets omgivelser dør efter kontakt med det behandlede dyr.

Det er yderst vigtigt, at du behandler ALLE katte og hunde i hjemmet.

Ud over behandling spiller rengøring af dyrets omgivelser også en central rolle, hvis man skal komme loppeproblematikken til livs. Støvsug gulve, tæpper og møbler grundigt samt vask alle ”løse” ting som tæpper, kurve og puder, som dyret kan have haft kontakt med.

Lad os én gang for alle give lopperne klø!

Flere artikler til dig